Post by Jens Voigt on Apr 19, 2007 10:39:13 GMT 1
Forandring er fremgang. Selv om det går tilbage.
Af Jacob Ludvigsen
Fra Bornholms Tidende i lørdags, den 9. december 2006:
På Bornholm hersker der tvivl om fødeafdelingens fremtid, og vi må helhjertet støtte forberedelsesudvalgsmedlem Leila Lindén i hendes kamp for de bornholmske mødre.
På den anden side lever vi i en moderne verden, og ingen har vel endnu taget skade af at føde i en helikopter. Vi må være forandringsparate og tage udfordringerne med godt humør.
Desuden er antallet af fødsler sagte dalet fra 386 i år 2000 til 350 i 2005. Vi kan vel ikke forlange alverden som en dværg i Region Hillerød.
Nu skal vi lære at samarbejde og ikke blot tænke på vores egen lille næsetip og være næsvise over for den statsmagt, der gør alt for os i den bedste mening og er parat til at sende endnu flere penge end de 674,5 millioner, Bornholms Kommune (farvel, regionskommune) kan forvente at modtage i 2007.
Til sammenligning ydede statsmagten 616 millioner kroner i bloktilskud til Færøerne i 2005, så Bornholm bærer den gule førertrøje.
Det er ikke noget, vi praler med, og desuden betaler vi jo også noget den anden vej, men alligevel. Bornholm er dyrere end Færøerne.
Bornholmerbyrden, som de kalder det bag lukkede døre på Slotsholmen.
Hertil kommer Trafikken.
Men så må vi også sp**e pænt af den hånd, der fodrer os. Selv har vi rene hænder, for vi er ikke rodet ind i noget snavs som Guernsey, Isle of Man, Jersey, Åland, Madeira, Hollandske Antiller, Cayman Islands og lignende røverreder.
Vi har ikke villet være bekendt at bede Danmark hjælpe os med at få særstatus i EU.
Vores nydelige næver er næsten også fri for at skulle røre ved fisk, og som kompensation for det stærkt reducerede fiskeri har vi stadig gode arbejdspladser i Fiskerikontrollen. Det giver skattekroner, og dem kan man aldrig få for mange af.
Når det ikke længere er muligt at sætte skatten i vejret, kan det blive nødvendigt at sælge ud af kommunens værdier.
Det påtænkte skovsalg er en rigtig lovende start, og at det er lykkedes at samle 1.000 medlemmer af en forening, der vil hindre en piratisering af disse plantager, er kun et godt signal til Bornholms Sogneråd.
Plejehjem må kunne udstykkes i anparter, nogle af de ældre har vel lidt på en sparekassebog, og resten spæder familien sikkert gerne til. Så kan man sælge sin anpart, når den tid kommer.
Tilsvarende kan vore skoler og børnehaver udbydes til salg til interesserede forældre, der dermed opnår et større ansvar og eventuelt et skattefradrag for afskrivning på fast ejendom, som derefter udlejes til kommunen.
Nærprivatisering kan blive en ny trend, som gør det muligt for kommunen at koncentrere sig om kontrol og overlade opgaverne til andre.
Da dette ikke må reducere antallet af kommunalt ansatte, bliver der kontrollanter nok.
Ja, folketallet siver lidt, det gør det, og flere ældre bliver der også, javist, men sådan går det jo så mange andre steder, og det hele holder jo nok vores tid ud.
Vi skal ikke rende og være optimister på vegne af kommende generationer, de må klare deres, som vi klarede vort.
Lad os se lidt lyst på det hele og finde det bedste i vores nye rolle som den fjerne omegnsfætter, der folder sig ud af fryd over at være kommet i selskab med fine folk fra Fredensborg og Farum – nåh nej, der er slet ikke noget, der hedder Farum, nu er navnet Furesø Kommune efter sammenlægningen med Værløse.
Man skal ikke længere spekulere over, at Peter Brixtofte sammen med Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen betragtede Farum som forsøgslaboratorium.
Her skulle fremtidens kommune prøves i praksis, og Thor stod parat til at klare rengøringen. Men så skiftede stemningen, Brixtofte fik en politisk retssag på halsen – som før ham Mogens Glistrup.
Når vi er færre, bliver omkostningerne også mindre, eller også bliver de alligevel større, men bare rolig – der kommer en dag, hvor Bornholms Sogneråd igen får mulighed for at indhente sit skatteefterslæb, og så får den fuld hammer.
Heldigvis har vi flere hundrede driftige svineavlere med stor omsætning, og de betaler sikkert mange millioner kroner i skat, men de får selvfølgelig også noget EU-tilskud, eller hvordan det nu er, men ellers så kunne vi heller ikke opretholde erhvervet, og det er jo kun i ydersæsonen, at turister med sarte næser kan føle sig generet, og så kan de holde sig væk.
Vi har bragt det vidt, når vor agerjords fornemste pligt er at modtage svineafføring.
På dette punkt er vi syv mile foran færingerne, der aldrig har formået at fodre svin, men i stedet på det mest modbydelige hakker værgeløse grindehvaler.
De kunne i det mindste tage dem ind i et slagteri, så man ikke væmmes ved det blodige vand. Godt, at vi danskere har færingerne at hakke på, når vi skal vogte os for at pukke på muhamedanerne.
Nu oprinder det nye år, og det vil byde på endnu flere overraskelser. Lad os betragte dem som positive, også selv om de ser negative ud, for der er intet, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
Forandring er fremgang, og Bornholm er dermed i rivende fremgang. Bedre kan det næsten ikke blive. Tak for mange års opmærksomhed.
Bornholms Tidende afvery *friendly* personter artiklen således:
"Som det fremgår af Jacob Ludvigsens afvery *friendly* personning, så ophører Bornholms Tidende med at bringe Lørdagshjørner fra nytår – som et led i en omlægning af avisen.
Jacob Ludvigsen er forfatter og journalist med bopæl på Brændesmark"
bornholmstidende.dk/default.asp?m=27&db_dato=9-12-2006&db_input=8684
Af Jacob Ludvigsen
Fra Bornholms Tidende i lørdags, den 9. december 2006:
På Bornholm hersker der tvivl om fødeafdelingens fremtid, og vi må helhjertet støtte forberedelsesudvalgsmedlem Leila Lindén i hendes kamp for de bornholmske mødre.
På den anden side lever vi i en moderne verden, og ingen har vel endnu taget skade af at føde i en helikopter. Vi må være forandringsparate og tage udfordringerne med godt humør.
Desuden er antallet af fødsler sagte dalet fra 386 i år 2000 til 350 i 2005. Vi kan vel ikke forlange alverden som en dværg i Region Hillerød.
Nu skal vi lære at samarbejde og ikke blot tænke på vores egen lille næsetip og være næsvise over for den statsmagt, der gør alt for os i den bedste mening og er parat til at sende endnu flere penge end de 674,5 millioner, Bornholms Kommune (farvel, regionskommune) kan forvente at modtage i 2007.
Til sammenligning ydede statsmagten 616 millioner kroner i bloktilskud til Færøerne i 2005, så Bornholm bærer den gule førertrøje.
Det er ikke noget, vi praler med, og desuden betaler vi jo også noget den anden vej, men alligevel. Bornholm er dyrere end Færøerne.
Bornholmerbyrden, som de kalder det bag lukkede døre på Slotsholmen.
Hertil kommer Trafikken.
Men så må vi også sp**e pænt af den hånd, der fodrer os. Selv har vi rene hænder, for vi er ikke rodet ind i noget snavs som Guernsey, Isle of Man, Jersey, Åland, Madeira, Hollandske Antiller, Cayman Islands og lignende røverreder.
Vi har ikke villet være bekendt at bede Danmark hjælpe os med at få særstatus i EU.
Vores nydelige næver er næsten også fri for at skulle røre ved fisk, og som kompensation for det stærkt reducerede fiskeri har vi stadig gode arbejdspladser i Fiskerikontrollen. Det giver skattekroner, og dem kan man aldrig få for mange af.
Når det ikke længere er muligt at sætte skatten i vejret, kan det blive nødvendigt at sælge ud af kommunens værdier.
Det påtænkte skovsalg er en rigtig lovende start, og at det er lykkedes at samle 1.000 medlemmer af en forening, der vil hindre en piratisering af disse plantager, er kun et godt signal til Bornholms Sogneråd.
Plejehjem må kunne udstykkes i anparter, nogle af de ældre har vel lidt på en sparekassebog, og resten spæder familien sikkert gerne til. Så kan man sælge sin anpart, når den tid kommer.
Tilsvarende kan vore skoler og børnehaver udbydes til salg til interesserede forældre, der dermed opnår et større ansvar og eventuelt et skattefradrag for afskrivning på fast ejendom, som derefter udlejes til kommunen.
Nærprivatisering kan blive en ny trend, som gør det muligt for kommunen at koncentrere sig om kontrol og overlade opgaverne til andre.
Da dette ikke må reducere antallet af kommunalt ansatte, bliver der kontrollanter nok.
Ja, folketallet siver lidt, det gør det, og flere ældre bliver der også, javist, men sådan går det jo så mange andre steder, og det hele holder jo nok vores tid ud.
Vi skal ikke rende og være optimister på vegne af kommende generationer, de må klare deres, som vi klarede vort.
Lad os se lidt lyst på det hele og finde det bedste i vores nye rolle som den fjerne omegnsfætter, der folder sig ud af fryd over at være kommet i selskab med fine folk fra Fredensborg og Farum – nåh nej, der er slet ikke noget, der hedder Farum, nu er navnet Furesø Kommune efter sammenlægningen med Værløse.
Man skal ikke længere spekulere over, at Peter Brixtofte sammen med Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen betragtede Farum som forsøgslaboratorium.
Her skulle fremtidens kommune prøves i praksis, og Thor stod parat til at klare rengøringen. Men så skiftede stemningen, Brixtofte fik en politisk retssag på halsen – som før ham Mogens Glistrup.
Når vi er færre, bliver omkostningerne også mindre, eller også bliver de alligevel større, men bare rolig – der kommer en dag, hvor Bornholms Sogneråd igen får mulighed for at indhente sit skatteefterslæb, og så får den fuld hammer.
Heldigvis har vi flere hundrede driftige svineavlere med stor omsætning, og de betaler sikkert mange millioner kroner i skat, men de får selvfølgelig også noget EU-tilskud, eller hvordan det nu er, men ellers så kunne vi heller ikke opretholde erhvervet, og det er jo kun i ydersæsonen, at turister med sarte næser kan føle sig generet, og så kan de holde sig væk.
Vi har bragt det vidt, når vor agerjords fornemste pligt er at modtage svineafføring.
På dette punkt er vi syv mile foran færingerne, der aldrig har formået at fodre svin, men i stedet på det mest modbydelige hakker værgeløse grindehvaler.
De kunne i det mindste tage dem ind i et slagteri, så man ikke væmmes ved det blodige vand. Godt, at vi danskere har færingerne at hakke på, når vi skal vogte os for at pukke på muhamedanerne.
Nu oprinder det nye år, og det vil byde på endnu flere overraskelser. Lad os betragte dem som positive, også selv om de ser negative ud, for der er intet, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
Forandring er fremgang, og Bornholm er dermed i rivende fremgang. Bedre kan det næsten ikke blive. Tak for mange års opmærksomhed.
Bornholms Tidende afvery *friendly* personter artiklen således:
"Som det fremgår af Jacob Ludvigsens afvery *friendly* personning, så ophører Bornholms Tidende med at bringe Lørdagshjørner fra nytår – som et led i en omlægning af avisen.
Jacob Ludvigsen er forfatter og journalist med bopæl på Brændesmark"
bornholmstidende.dk/default.asp?m=27&db_dato=9-12-2006&db_input=8684