Øen ender som fuglereservat

[Jens Voigt]

Bornholm vil ende som et fuglereservat. Vi sparer og fyrer folk. Så rejser de. Så er vi færre skatteydere. Så sparer vi igen og fyrer flere folk. Så rejser de – det er tilbagegang uden ende, skriver Tonny Borrinjaland. Mange bornholmere ville godt gå ind for selvstyre, hvis de ikke var bange for, at vi ikke kan klare os selv uden økonomisk støtte fra den danske statskasse. I den forbindelse vil vi i Bornholms Selvstyre Parti gøre opmærksom på, at den færøske folketingsmand Høgni Høydal ved sidste valg her på øen holdt et glimrende foredrag om dette emne. Han betonede, at samtlige steder i Europa, hvor små samfund, især øer, havde fået selvstyre, var det gået meget bedre end før indførelsen af selvstyre. Han nævnede blandt andre Madeira, Ålandsøerne, Jersey-øerne og ikke mindst Færøerne. Selv om nogle unge fra Færøerne rejser væk for at uddanne sig, vender de hjem bagefter. Nu ser det ud til, at Kosovo kan få selvstændighed. Kosovo er en del af Serbien og har cirka 90 procent indbyggere af albansk oprindelse og 10 procent serbere. Sammenlignet med Bornholm er det helt klart, at Kosovo er et langt ringere stillet samfund på alle områder. En helt uønsket fattigdom gør sig gældende. Når de kan drømme om selvstændighed, ja så mener vi Bornholm meget lettere ville kunne vove springet. Vi ville kunne bestemme stort set alt her på øen – hvor herligt – trafikken, sygehuset, retsvæsnet, skattevæsnet for blot at nævne nogle få vigtige områder. Trafikken ville i den grad blive opdateret, så vi ikke skal være afhængige af vejrforhold eller manglende kapacitet. Sygehuset ville ikke blive ringere stillet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Færøerne har foruden samarbejdet med Danmark også et glimrende samarbejde med Island og Norge. Én ø – én kommune er den største ulykke, der har ramt Bornholm i flere hundrede år, og med én ø – én kommune bliver det aldrig bedre. Bornholm vil ende som et fuglereservat. Vi sparer ned og fyrer folk, så rejser de, så er vi færre skatteydere, og der er færre med børn. Så sparer vi igen ned og fyrer flere folk, så rejser de – det er tilbagegang uden ende. Det eneste, der nu kan redde Bornholm, er, at Bornholm får selvstyre på alle vigtige områder, så vi kan føre en erhvervsvenlig politik, så her bliver startet flere virksomheder, og der bliver flere job og flere indtægter og dermed flere skattekroner. Bornholm er i de seneste 30 år gået tilbage fra 49.000 til nu 42.000 indbyggere. Derimod er alle de øer, der har selvstyre, gået frem i job og indbyggere. Den mindste ø med selvstyre er engelsk og har kun 3.000 indbyggere. Ifølge prognoser, der stod omtalt i Bornholm Tidende den 8. februar i år, om det bornholmske kommunale skolevæsen, havde skolerne i 2001 i alt 5.009 børn fra seks til 14 år. Men kommunen regner med, at her kun er 3.920 børn i 2017. Det vil sige over 20 procent færre. Med et mindre antal børn er der et mindre antal forældre, så efter prognoserne vil vi måske være under 38.000 indbyggere om få år. Bornholm skal have selvstyre på alle vigtige områder, og et selvstyreting til at lede Bornholm. Selvstyretinget bør være på 51 personer, for demokratiets og fornuftens skyld, og vi bør genoprette mindst de fem kommuner, vi havde før. For så elendigt, som det er nu, med én ø – én kommune har det aldrig været før. Juridisk, historisk og folkeligt har Bornholm ret til selvstyre på alle de områder, Bornholm ønsker det. Efter Grundloven fra 1849 prøvede det største folk i rigsfællesskabet, danskerne, at gøre folkene i Slesvig, Holsten, Island, Bornholm, Færøerne og Grønland til ordinære danskere. Men nu om tider lever vi i en demokratisk tid i Europa, hvor vældig mange folk har fået frihed til at lade deres børn lære deres eget sprog, kultur og historie at kende. For eksempel Sovjetunionen. Jugoslavien. Det østrig-ungarske kejserrige eksisterer ikke længere. England har givet alle de mange folk i det store engelske verdensrige selvstændighed, eller selvstyre, også alle de mindre engelske øer. Så vi på Bornholm kan med fuld ret kræve selvstyre, og at det bornholmske sprog, kultur og historie i hvert fald ligestilles med dansk i skoler og andre steder på Bornholm. I Bornholms Selvstyre Parti vil vi have, at der er plejehjem alle de steder, der er på nuværende tidspunkt; alle plejehjemmene ligger centralt, og vores indtryk er, at beboerne og medarbejderne kommer hinanden ved og trives, så vi mener ikke, at hverken Østermarie eller Klemensker eller andre nuværende bornholmske plejehjem skal nedlægges. Vi skal nok få brug for dem, for befolkningen lever længere og længere. Arbejdskraft har vi nok af for tiden, og der er mange bornholmere, der gerne vil vende hjem, når her bliver arbejde nok. Den tekniske udvikling gør, at der kan produceres alt, hvad vi har behov for. For bare 60 år siden var her en masse skomagere og syersker og andre, der fremstillede tingene i hånden; nu trykker man bare på en knap, så kommer der tusindvis af varer frem. Desuden er mange damer kommet ud på arbejdsmarkedet. Indtil 1960 gik de fleste hjemme og passede hus og familie. Får vi nogensinde mangel på arbejdskraft, må vi rationalisere noget af den store, uproduktive administration, der er mange steder i dag. Der er mange love, der kan forenkles, så en masse mennesker derfra kan overføres til produktivt arbejde. Vi i Bornholms Selvstyre Parti vil bevare alle de nuværende bornholmske skoler, og hvis beboerne ønsker det, mener vi, at der igen kan oprettes skoler i Olsker, Rutsker og Rø til og med 6. eller 7. klasse. Hvordan det kan organiseres, vil vi fortælle om i et kommende læserbrev. Vi ser, hvordan Ertholmene og andre små øer med kun 20 børn har gode skoler, så det er ikke størrelsen på skolen, der betyder noget. De vigtigste f*g de første seks- syv år er læsning, skrivning og regning, for så kan alt andet også læres. Vi i Bornholms Selvstyre Parti mener, at det er dumt, hvis kommunalbestyrelsen bestemmer sig for at nedlægge nogle idrætshaller eller andre idrætsanlæg. Idrætten er noget af det vigtigste, vi har for den bornholmske befolknings helbred og for at undgå, at befolkningen bliver syg, eller der er flere, der får psykiske problemer. Næsten alle, der dyrker idræt af en eller anden art, har en sund sjæl i et sundt legeme – og føler, at livet har noget at byde på, der gør det værd at leve. Hvis du og jeg vil det, er det ikke noget eventyr med et Bornholm, der har selvstyre. Med selvstyre kan Bornholm føre en erhvervsvenlig politik og hjælpe vores nuværende firmaer og få nye firmaer til at starte på Bornholm. For så kan vi, hvis de har behov for det, tilbyde billigt vand og elektricitet og skattefordele, og det vil betyde fremgang i befolkning og fuld beskæftigelse. Den eneste rigdom, et land har, er, at der er indtægter til landet. Det er det, der bestemmer, om vi har noget at købe for i udlandet, og det er det, der bestemmer, hvor høj en levestandard, vi vil have råd til. Men Bornholm har næsten alt. Vi fremstiller for eksempel mad til 300.000 mennesker – boliger har vi også overskud af plus meget andet. Med selvstyre kan vores børn og børnebørn flytte hjem til Bornholm igen, og når befolkningen vokser, bliver vi flere til at producere og flere til at betale, og dermed kan priserne på vand, el og skatter sættes ned. Så lad os sammen stoppe elendigheden med én ø – én kommune og satse på selvstyre og fremgang for vores hjem her på Bornholm. Tonny Borrinjaland er formand for Bornholms Selvstyre Parti

Af Tonny Borrinjaland

FMI: www.bornholmstidende.dk